Renovering af Apron på Thule basen i 2014 og landingsbane i 2015/16

Hent pdf

Kategori: 

Periode: 06.2014 - 09.2016

Bygherre: US ARMY CORPS OF ENGINEERS, NEW YORK, 26 Federal Plaza, RM1843, New York , NY 10278-0090

Entrepriseform: Totalentrepriseprojekt

Entreprisesum: Kr. 143.000.000,-

Entreprisen omfatter renovering af ca. 10.000 m² Apron og ca. 140.000 m² landingsbane på Thule Basens lufthavn. Dertil udskiftning af subbase i permafrost samt fjernelse af eksisterende belægninger og underlag. Munck stod for etableringen af en arbejdsbase til projektet med egen vandforsyning, elproduktion, laboratorie, værkstedsfaciliteter, mobilt knuseanlæg og asfaltanlæg. Munck stod desuden for mobilisering af store mængder udstyr under meget begrænsede adgangsforhold, 2 skibsanløb pr. år. Vi har mobiliseret med 6 gravemaskiner, 3 hjullastere, 4 dumpere, 4 lastbiler, dozer, grader samt komprimeringsgrej, asfaltudlægningsudstyr og almindeligt transportudstyr. Hertil generatorer og vandpumper samt et fuldt udrustet værksted. Driften af værksted stod Munck ligeledes for med 3 medarbejdere allokeret til servicering og reparation af alt udstyr, hvilket de udførte under krævende forhold og med begrænset adgang til reservedele.

 

Arbejdsomfang

 

Selve projektet omfatter fjernelse af løse overmaterialer/jord, boring for- og sprængning af 45.000 m3 fjeld samt knusning og produktion af subbase, basecourse og stenmaterialer til asfaltproduktion. Munck fjernede eksisterende banebelægninger, inkl. basecourse, samt udgravede 30.000 m3 sub base i permafrost og etablerede ny sub base, base course og efterfølgende asfaltbelægninger. Nyt landingslys og afmærkning blev udført samt midlertidig landingslys under anlægsarbejdet etableret. 

 

Grundet det kolde klima er arbejdsperioden til rådighed på Thule begrænset, og en stor del af arbejdet foregik i døgndrift, hvilket stillede ekstremt store krav til udstyr og ledelsesmæssige ressourcer. Bemandingen på nærværende projektet var, da aktiviteterne var på sit højeste, omkring 50 medarbejdere. Vores udstyr er tilpasset de specielle og krævende forhold, der gør sig gældende i områder med permafrost. Bl.a. benyttede vi til opgaven specialudstyr til bearbejdning af frossen jord med indhold af klippematerialer. Arbejdet på apron blev afsluttet september 2014, første halvdel af landingsbanen primo september 2015 og sidste del af landingsbanen august 2016.

Se flere referencer