Oplev verden med Munck

3. juli 2019  |  

Hos Munck er mulighederne mange, hvis man gerne vil prøve kræfter med spændende, internationale projekter. Her er læringen stor, og hverdagen fyldt med variation. I øjeblikket har vi bl.a. to trainees tilknyttet et infrastrukturprojekt i Ghana.

 

25 årige Christian og 24 årige Emilie er en del af Danida projektet, hvor Munck Civil Engineering frem til slut 2020 udfører et bro-og vejprojekt i det nordlige Ghana. Foruden den faglige del af opholdet, hvor Christian beskæftiger sig med funderingen af broerne og Emilie assisterer projektchefen, har de begge fået fyldt rygsækken med sjove og anderledes anekdoter.

 

De beretter bl.a. om, at når der købes ekstra stort ind hos en underleverandør, så tilbydes der ikke mængderabat på helt samme måde som i Danmark. Her får man i stedet geder, høns eller et par perlehøns, hvilket har medført at der foruden funktionærer også bor tre geder, et par høns og en håndfuld perlehøns i campen.

 

Christian og Emile beskriver ligeledes, hvordan sammenholdet i campen er som en lille familie. Det på trods af tilstedeværelse af mange forskellige nationaliteter, religioner og livshistorier.

 

Vil du ligesom Christian og Emile være med til at gøre en forskel, og har du mod på en anderledes hverdag?

 

Så læs mere på www.en-fremtid-i-munck.dk.

->  Se flere nyheder